• Email
  • Facebook
  • LinkedIn

IDL

Coachuddannelse

  • Velkommen
    • Nyheder
  • Coachuddannelse
    • Grundlæggende coachuddannelse
      • Tilmeld dig coachuddannelse i Kolding
      • idl-coach-certificering
    • Eksistentiel coachuddannelse
    • Coaching-i-ledelse og HR
    • Coachuddannelse i Kolding
    • Informationsmøde i Kolding
    • Etik på coachuddannelsen
    • Tilmeld dig coachuddannelse i Kolding
  • Om IDL
    • send besked
    • linkliste
    • Privatlivspolitik og cookies

Ansvar, valg og frihed

7. november 2016 By Allan Fedders

livet forståes baglæns

Dette indlæg, om udvikling af faglighed, er skrevet af en studerende fra EDP uddannelsen.

Ansvar, valg og frihed.

Jeg er ansat som social faglig medarbejder i Kommunalt regi, hvor jeg har samtaler med borgere, der grundet psykiske og ofte sociale udfordringer er uden for arbejdsmarkedet. Målet er at de gennem individuelle samtaler og gruppeforløb, kommer tættere på arbejdsmarkedet igen.

For at forøge mine kompetencer og derved tilføre de individuelle samtaler en større faglig kvalitet, meldte jeg mig til uddannelse ved EDP instituttet i Kolding.

Min oprindelige plan var egentlig, at blive eksistentiel coach, men i løbet af 2. år fandt jeg ret hurtig ud af, at jeg ville noget mere, og er nu i gang med 3. år til eksistentiel dynamisk psykoterapeut.

Da jeg startede på uddannelsen, var mit primære fokus på udvikling af den faglige kvalitet, indtil jeg opdagede den enorme kraft, der ligger i den personlige udvikling. Jeg opdagede, at faglighed er betinget af en personlig udvikling, særligt i den eksistentielle tilgang.

Og det har særligt været den personlige udvikling, som har været i fokus, hvilket giver rigtig god mening, når jeg ser tilbage. Fagligheden skabes sammen med den personlige udvikling, og bliver et udeleligt hele. For at opbygge fagligheden må fundamentet være på plads.

Jeg har altid har oplevet mig selv som et sundt og fornuftigt menneske, der kan klare sig selv og diverse udfordringer i livet. Men jeg har fundet ud af, at det kan gøres på en nemmere og mere tilfredsstillende måde. Jeg har gennem de 3 år på uddannelsen oplevet en spirende følelse af frihed gennem en større bevidsthed om min måde at være i verden på, og især ved at forholde mig til mine valg i det, og tage et bevidst ansvar for det.

Derfor har nogle af uddannelsens grundindstillinger, nemlig Ansvaret, valget og friheden, en særlig betydning for mig.

Ansvaret er centralt i den eksistentielle tilgang. Det er en grundlæggende tro på eller overbevisning om, at mennesket er i stand til at tage ansvaret på deres måde, træffer sine valg, og har friheden til det, og ved det.

Grundindstillinger er ikke en metode eller en rolle, som kan tages frem i en faglig sammenhæng.

Grundindstillingerne er netop grundlæggende – det er et menneskesyn.

Jeg har gradvist lært mig, at tage mere og mere ansvar for mig, og mærket befrielsen ved at ryste en til tider tyngende offerrolle af mig. Jeg har mærket effekten af, at tage styringen over mit liv og forkaste illusionen om at leve efter, hvad jeg tror, er omgivelsernes forventninger og dermed forsøge på at tilpasse mig på en utilstrækkelig måde.

Jeg oplever en tydelig forskel i min måde at forholde mig til begrebet ansvar på, fra før til nu.

Det er faktisk meget mere anstrengende, når jeg ikke tager ansvar, og mærker nu ret hurtig, når jeg ikke gør, da det føles ufrit og tungt.

Efter at jeg nu forstår hvad det vil sige, at tage ansvar for mit eget liv, og især mærket effekten i mig selv, oplever jeg, at det er blevet nemmere at udfordre den anden til at tage ansvar for deres eget liv på sig.

Min nye bevidsthed bevirker, at jeg ikke tager ansvaret for eller fra borgerne, og har erfaret det forunderlige og samtidig ganske simple – borgerne tager ansvar fordi de kan og vil, især når de mærker den befrielse, der ligger i det.

Derfor giver det rigtig god mening, at det starter i en selv, hvis man vil hjælpe andre mennesker til, at finde deres eget ståsted og frihed til at træffe deres valg.

For mig giver det i det hele taget god mening både menneskelig, økonomisk og samfundsmæssigt.

Case om at praktisere fænomenologien og Eksistentiel Dynamisk Psykoterapis`grundindstillinger

15. oktober 2016 By Allan Fedders

Jeg arbejder som sygeplejerske og er i gang med 3. år på uddannelse til Eksistentiel dynamisk psykoterapeut ved EDP Instituttet. Mit mål med uddannelsen er, at jeg skal udvikle mig til at blive en bedre sygeplejerske – ikke som sådan have en ny funktion. Jeg kan give et lille eksempel på, hvordan jeg ser tingene på en ny måde til stor gavn for patientplejen på den afdeling, jeg arbejder:

En uhelbredeligt syg mand i 50`erne bliver indlagt til lindrende pleje og behandling fra et andet sygehus. Han kommer før aftalt tid med ambulance og en ledsagende sygeplejerske, fordi natten har været frygtelig, pga. uro, angst og vejrtrækningsbesvær og man ved efterhånden ikke, hvad man skal stille op.

Pt. tilbydes smertestillende og angst dæmpende medicin, men ønsker ikke, fordi han er bange for at komme til at sove og ikke vågne op igen. Pt. er ekstremt urolig – også motorisk. Har gang i 1000 gøremål på en gang og uddeler modsatrettede ordre (f.eks. skal gardiner trækkes for, hvis de er trukket fra og omvendt og ben op, hvis de er nede og omvendt). Han er virkelig forpint og kan ikke være alene. Der omorganiseres i afdelingen, så der kan være en person hos den angste konstant. Moderen er der også – så ganske urimeligt forpint af, at hun oplever, at hendes sidste nu levende barn snart skal dø. Mere lidelse har jeg sjældent oplevet i samme rum. Jeg bruger bevidst min vejrtrækning og fokus på min egen krop for at skabe ro for mig selv og på stuen. Jeg får præciseret for mig selv, hvad mit succes kriterie er i denne situation og det bliver til, at hvis jeg formår at være med det som er lige nu, præcis som det er, så er det den allerbedste hjælp, jeg kan give. Det gør for os alle 3 en stor forskel i forhold til at holde ud at være der. Jeg skal ikke fjerne angsten, fordi den fortæller dem noget. Jeg skal blot være der sammen med dem. Det, som angsten fortalte patienten viste sig at være, at døden er meget nært forestående og der er nogle ting, der skal ordnes nu og hvor var det godt, at jeg ikke havde projekter på pt`s vegne – ville lindre/bedøve, men troede på at mennesker har ressourcerne til at vælge og finde mening med sit liv – også når det er ved at ebbe ud. Dagen efter er tilstanden den samme forpinte, men pt formår at få talt med mor og andre involverede personer, samt med vores hjælp at få klargjort 3 dokumenter – herunder bl.a. sikring af mors situation efter hans død og udfærdigelse af testamente. Jeg troede heldigvis på, at han selv kender svaret på, hvad der er bedst. Pt. er herefter fuldstændig udmattet, men rolig i 2 timer efter, at dokumenterne er færdige. Angst og uro tiltager, da det bliver mørkt – pt tør ikke komme i seng, fordi han er bange for at dø i sengen. Pt. bestemmer selv og bestemmer også fortsat at takke ”nej” til medicin, selvom jeg havde håbet, at han ville modtage, da det efterhånden er svært at se på al denne lidelse. Næste morgen tør pt godt være i sengen og fortæller, at han er tryg ved at være her – stoler på os og han takker ”ja” til at få afslappende medicin. Pt mærker accept, har brugt sin frihed til at vælge, og dør roligt samme dag.

Tidligere ville jeg have haft rigtig svært ved at være med så megen lidelse hos både mor og pt, og jeg ville have forsøgt at overtale – med lægers hjælp- til at modtage medicin, for at dæmpe angst, uro og vejrtræknings besvær. Jeg ville på alle måder have forsøgt at pynte på situationen, ordne det, fikse det og i det hele taget handle mig ud af det svære. Jeg ville også have haft svært ved at udføre de 1000 modsatrettede ordrer, der blev udstedt. Jeg ville have tilkendegivet, at ”jeg ved bedst, hvad der er godt for dig”. Såfremt jeg havde praktiseret på denne måde, ville pt ikke have kunnet sikret mor vha. diverse dokumenter og han ville ikke have haft oplevelsen af at have frihed til at vælge. Netop at han får mulighed for selv at definere, hvad der for ham giver mening til det sidste, træffe sine egne valg og oplever friheden til det, gør, at han dør roligt, accepteret og som et menneske, der har opnået det vigtigste i sit liv: At træde i eksistens.

At praktisere EDP`s grundindstillinger i dette forløb, havde afgørende betydning for denne patient og pårørende.

Artiklen er anonymiseret af hensyn til de pårørende.

Personlig udvikling og fagligt engagement

14. oktober 2016 By Allan Fedders

Jeg hedder Jeanett og er uddannet social og sundhedsassistent. Jeg er ved at tage uddannelsen til eksistentiel dynamisk psykoterapeut. Her hvor jeg skriver dette, er jeg ved at være færdig med 2 år på uddannelsen.

kvinde på EDP uddannelsen

 

Jeg er på en personlig rejse og har indtil nu taget store skridt.

Jeg var et menneske, som gemte mig selv væk. Jeg var fyldt med usikkerhed i forhold til mig selv og hvordan jeg mødte andre mennesker. Tæt på at have en oplevelse af angst.

Når jeg mødte et andet menneske havde jeg en forudindtaget mening om, om hvem de er. Jeg var helt lukket i forhold til andre mennesker og jeg viste ikke noget af mig selv. Min forståelse for andre mennesker var næsten ikke eksisterende.

Min personlige udvikling

Til nu, har jeg været i en ubeskrivelig udvikling i gang. Jeg er åben, åben overfor hvordan jeg møder andre mennesker. Åben overfor mig selv. Jeg forandrer mig hele tiden og opdager nye sider i mig selv.

Jeg accepterer mig selv i dag på en hel ny måde, med alt det, der har været og er åben, for forandringen og mærker det helt dybt i mig.

Jeg er blevet langt mere vidende om mig selv og har fundet mine egne styrker og ressourcer. Jeg trives og jeg trives i min udvikling og i min uddannelse.

I dag lever jeg ikke af ros fra andre, men af udviklingen og af læringen, som er så vigtig en værdi for mig.

Jeg modtager naturligvis feedback fra min omgivelser og det gør mig også glad.

De vigtigste udviklingspunkter i min personlige udvikling har været:

● Lukket i forhold til andre  ⇒ Jeg er åben

● Usikkerhed  ⇒   Jeg accepterer mig selv                          

● Fra mistro ⇒   Jeg møder mennesker åbent                        

● Fra at være stille  ⇒  Jeg har frigjort mig og kan træde frem i lyset.                    

● Fra at være tilbageholden og afventende ⇒    Jeg vælger selv og tager ansvar.

● Fra at være stillestående ⇒   Jeg er i fuld udvikling og i forandring

forandring

Hele min personlige udvikling har selvfølgelig været medvirkende til og har en virkelig god effekt på, hvordan jeg i dag, er på mit arbejde.

Inden jeg startede på min uddannelse, var jeg med i flokken. Jeg deltog og bidrog til det negative.

Jeg har mange års erfaring i mit arbejde, men manglede personlig tro på mig selv og viden om hvad jeg kunne gøre for at hjælpe andre og finde udviklingspunkter. Det gjorde at jeg holdt mig i det negative, frem for at tænke fremad og gå efter målet.

Fra lukket og negativ til positiv og meningsfuld

I dag møder jeg alle patienter åbent. Jeg møder kollegaer åbent. Jeg har en helt ny energigivende og positiv tilgang til patienter. Jeg er på ingen måder fordømmende i mit arbejde mere og har i en længere periode brugt tid på at kigge på mig selv og tage stilling til mig selv for at udvikle mig. Udviklingen er virkelig mærkbar og forandringen ses.

Jeg er drevet af udvikling og af at flytte andre mennesker og se den udvikling der kan ske og som jeg også ser sker.

Jeg bidrager med nyt og formidler nyt til mine kollegaer og jeg oplever i dag at jeg bliver brugt som sparring.

Jeg oplever at jeg er begyndt at gå mine egne veje og trives godt på den måde og jeg glæder mig over min faglige udvikling, som skaber så meget positivt for andre mennesker.

De vigtigste udviklingspunkter i mit arbejde har været:

● Fra at være med i ”flokken”⇒     Til at være min egen og med ny faglighed

● Fra at være tilbageholden  ⇒    Jeg tør at stå frem og udtrykke mig

● Fra at være opgivende   ⇒   Jeg har energi og trives

● Fra at være negativ      ⇒    Jeg er positiv og engageret

● Fra at se problemer      ⇒ Jeg ser udfordringer og møder det der viser sig.

● Fra at være uengageret  ⇒   Jeg har fundet meningen og glæden

Jeg ser frem til de næste 2 år.

Mange hilsner fra Jeanett, Social og sundhedsassistent

Det giver mening at arbejde eksistentielt

27. september 2016 By Allan Fedders

eksistentiel frihed

Eksistentielle samtaler er møder mellem mennesker, hvor selvrefleksion og tid til at udfolde livets dilemmaer er i fokus. Eksistentiel samtale og coaching har som mål at få det enkelte menneske til at blive sig selv, gennem at opleve/opdage det som er væsentligt for den enkelte og for fællesskabet. Det er samtaler der kan frembringe mod, overskud, ansvar og handlekraft.

Rigtig mange mennesker oplever store udfordringer i at ville følge med i de vedvarende forandringer og udviklingskrav, der buldrer ind over os. Mange gange hører vi klienter og kunder sige, at nu magter de ikke mere forandring eller flere udviklingskrav.
Men forandring er et grundvilkår – et vilkår, som vi alle er underlagt, hvad enten vi kan lide det eller ej, og vi kan arbejde med det eller imod det. hvad enten vi gør det ene eller det andet, er det klogt at tage et bevidst valg.
Men hvorfor er forandring et grundvilkår?
En helt nøgtern betragtning er, at ethvert øjeblik er nyt. Det samme vand løber så at sige ikke gennem bækken flere gange. Hvis det gjorde, ville det være blevet påvirket af sine omgivelser, når det kom anden gang.
Du kan med andre ord ikke opleve det samme øjeblik to gange – og det er faktisk kernen i den fænomenologiske eksistentialisme.
Med det i baghovedet er det måske tydeligere, at verden bevæger sig og du bevæges med. Det, der er vigtigt at tage stilling til, er, hvordan du vil forholde dig til den bevægelse. Og det gør du bedst ved at tage aktivt stilling til, hvor du selv står, så du kender både udgangspunktet og målet. Og så bliver det pludselig meget lettere at navigere.

forandring

At arbejde med vilkåret, er, at blive klog på dine egne værdier og dine grundantagelser om verden.
At turde udfordre dit eget standpunkt og aktivt vælge dit ståsted – og lade det flytte sig igen.
Denne indre forandringsagilitet handler mest af alt om at være modig. Mod er summen af at have lyst til noget og evnen til at gøre det – også selvom du er bange.
Og lige her er kernen i forandringens væsen og det faktum, der ligger bag Søren Kierkegaards berømte citat: ”at vove er at miste fodfæstet for en tid”.
At arbejde imod vilkåret er, at begynde at ville bekæmpe det, ikke acceptere det eller at resignere.

Når vi arbejder eksistentielt, arbejder vi med ovenstående kerneelementer i det at være menneske: at det bevæger sig, at vi bliver angste og vi må vælge og tage ansvar for os selv i turbulensen. At tage ansvar i relationen til menneskene, til konsekvenserne, til begivenhederne og til os selv.

I vores daglige virke som terapeuter, coaches og organisationskonsulenter oplever vi, at når vi støtter mennesket i den anden stol til at tale om dét, der er vedkommende og vigtigt – nemlig personens relation til det, han/hun er en del af, så åbner der sig en verden af handlekraft og vilje, som ellers slumrer og dynges til med afstand og forklaringer. Vi oplever at alle – fra den stresssygemeldte til lederen – profiterer af at arbejde eksistentielt-dynamisk.
Det handler nemlig alt sammen om at tage ansvar – hvad enten det er for sig selv eller for andre. Og sjældent tager vi ansvar for noget, vi ikke har valgt, tilvalgt eller bevidstgjort. I det eksistentielle rum kan vi finde frem til det, som den enkelte skal tage ansvar for og arbejde med, for at træffe gode, bevidste valg.

Den fænomenologiske metode frembringer vejene til at beskrive, forstå og vælge på et oplyst grundlag.

Så hvis du er træt af forandring og udvikling eller synes du ikke du kan leve op til forventningerne?
Så kan det være, at du i virkeligheden er træt af måden, som du relaterer dig til det på!
Og det kan du gøre noget ved!

Læs fx om den grundlæggende eksistentielle coachuddannelse her.

 

Aktuelle informationer

  • informationsmøde i Kolding
  • coaching og autentiske valg

Gratis introsamtale

Vil du vide mere om uddannelsen og opleve hvad den kan bidrage med? Du er velkommen til at bestille en personlig samtale. Du kan komme med alle dine spørgsmål og vi vil hjælpe dig videre.

Samtaler i Kolding. 

Bestil samtale her

Informationsmøde

Vil du vide mere om EDPI og den eksistentielle coach-uddannelse? Vi holder løbende info-møder hvor du kan få svar på dine spørgsmål.

Find infomøde i Kolding her

Kan du ikke deltage den dag vi afholder informationsmødet? Ring og få svar på dine spørgsmål. Du er velkommen til at kontakte uddannelsesleder Allan Fedders på 42673399.

Se dato for uddannelse i Kolding her

Kontakt EDP Instituttet

EDPI
Rendebanen 13
6000 Kolding
Tlf.: 42 67 33 99

Send en besked

  • Email
  • Facebook
  • LinkedIn

Seneste indlæg

  • Ansvar, valg og frihed
  • Case om at praktisere fænomenologien og Eksistentiel Dynamisk Psykoterapis`grundindstillinger
  • Personlig udvikling og fagligt engagement
  • Det giver mening at arbejde eksistentielt
  • Eksistentiel coachuddannelse
  • coaching og autentiske valg

© 2001–2025 · IDL og EDP INSTITUTTET · Log ind

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkLæs mere her